Handelsbetingelser hos Marlamedia 


CVR: 42955833
Adresse:

  • Esbjerg: Høgevej 25, Esbjerg Ø, Danmark.
  • Aarhus: Haslegårdsvej 8-12 8210 Aarhus V
  •  
  • E-mail: info@marlamedia.dk

Telefon: 27121566

1. Generelle betingelser
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser leveret af Marla Media (herefter “Marla Media”). Ved at acceptere et tilbud, indgå en aftale eller benytte Marla Medias ydelser accepterer kunden samtidig disse betingelser. Alle priser er eksklusive moms, medmindre andet er angivet skriftligt.

2. Abonnementsvilkår
Marla Media tilbyder primært ydelser på abonnementsbasis, med månedlig betaling for de aftalte ydelser. Der er ingen bindingsperiode for abonnementer, men abonnementet kan opsiges skriftligt med 14 dages varsel før den næste faktureringsperiode. Opsigelse kan ske via e-mail eller skriftligt ifølge den aftale, der er indgået mellem parterne.

Kunden modtager inden for abonnementets rammer de ydelser, der er fastlagt i aftalen. Marla Media forbeholder sig ret til at justere indholdet af abonnementet med forudgående varsel.

3. Ydelser og leverancer
De ydelser, der leveres under abonnementet, er aftalt skriftligt mellem parterne inden påbegyndelse af samarbejdet. Der kan bestilles ekstra ydelser udover abonnementet, som faktureres til en fast timepris på DKK 650 for eksisterende kunder og DKK 850 for nye eller ikke-abonnenter.

  • Grafisk arbejde: Ved grafisk arbejde har kunden ret til op til 10 korrekturrunder. Efter disse 10 korrekturer vil der blive pålagt ekstra betaling baseret på den gældende timepris.
  • Reklamation: Kunden kan ikke reklamere over ydelser, der er leveret i overensstemmelse med den aftalte opgavebeskrivelse. Eventuelle ændringer eller tilføjelser betragtes som nye opgaver og faktureres separat.

 

4. Ansvarsbegrænsning og force majeure
Marla Media fraskriver sig ethvert ansvar for kundens direkte eller indirekte tab, herunder økonomiske tab, som følge af rådgivning, leverancer eller udført arbejde, medmindre andet er påkrævet i henhold til ufravigelig lovgivning.
Særligt for markedsføringsplatforme som Meta, Google og andre tredjepartsleverandører, kan Marla Media ikke holdes ansvarlig for ændringer, driftsstop eller problemer, der måtte påvirke kundens kampagner eller resultater. Kunden accepterer, at sådanne forhold ligger uden for Marla Medias kontrol.
I tilfælde af force majeure, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, pandemier, krig, strejker, lockout, eller tekniske problemer hos tredjepartsleverandører, kan Marla Media ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, manglende levering eller andre konsekvenser, der måtte opstå som følge heraf.

5. Betalingsbetingelser
Fakturaer udstedes på en fast aftalt dato i henhold til den indgåede kontrakt eller skriftlig aftale via e-mail. Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.
Ved forsinket betaling pålægges et rykkergebyr og morarenter i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Hvis betalingen udebliver, forbeholder Marla Media sig retten til at stoppe alle igangværende ydelser, indtil betalingen er modtaget.
Marla Media forbeholder sig retten til at regulere priserne for abonnementer og andre ydelser. Eventuelle prisstigninger varsles skriftligt senest 2 måneder inden ikrafttrædelsen.

6. Tvister og værneting
Eventuelle tvister mellem kunden og Marla Media, der ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres ved de danske domstole med Esbjerg som værneting.

Info@marlamedia.dk

+45 27 12 15 66